-
1 se
se [seːˀ] <så; set> v/i sehen, blicken, schauen, gucken; ersehen; v/t sehen; erblicken, schauen;se, se! sieh mal an!;der kan du (bare) se! siehst du!;se (så) at komme væk! fam mach, dass du fortkommst!;vi må se at få det gjort wir müssen (zu)sehen, dass es fertig wird;lade sig se sich blicken lassen;se ad nachsehen, nachschauen;se sine folk an erst mal sehen, mit wem man es zu tun hat;se tiden an abwarten, die Dinge auf sich zukommen lassen;se bort fra ngt. von etwas absehen;se efter nachsehen;se sig for sich vorsehen;se igennem durchsehen;se sig om sich umsehen;se op aufblicken;se på zusehen, zugucken;se til zusehen;se til børnene nach den Kindern sehen;se til, at du kommer væk! mach, dass du fortkommst!;have meget at se til viel zu tun haben, fam viel um die Ohren haben;se sig tilbage sich umsehen, zurückblicken;vi ses ofte wir sehen uns oft -
2 god
god morgen (dag, aften)! guten Morgen (Tag, Abend)!;god nat! gute Nacht!;god jul! frohes Fest ( Weihnachten)!;godt nytår! Prost Neujahr!, Ein gutes neues Jahr!;vær så god! bitte sei(en Sie) so gut!;det er godt es ist gut;så er det godt! jetzt ist's aber gut!, jetzt reicht's!; Schluss jetzt!;god til at tegne gut im Zeichnen;hun er god nok! fam sie ist in Ordnung!;han er godt dum! fam er ist ganz schön blöd!, er ist schön dumm!;godt nok gut genug; zwar;jeg har det godt mir geht's gut;hav det godt! lass es dir gut gehen;så kan han have det så godt! dann muss er selbst weitersehen!;det har god tid das hat Zeit;godt og vel gut und gerne;det ved jeg godt das weiß ich schon;De må godt … Sie dürfen gern …;du må godt … du darfst gern …;det kan godt være das mag (schon) sein, das ist leicht möglich;børnene har godt af sol Sonne tut den Kindern gut;det har han godt af! das geschieht ihm recht!, das schadet ihm gar nichts;hvad skal det være godt for? was soll (denn) das?;i god tid zeitig;have godt med penge viel Geld haben;det gode das Gute;for meget af det gode des Guten zu viel;tage én med det gode jemanden mit Güte behandeln;til gode zugute;have penge til gode Geld guthaben;ih, du godeste! ach du meine Güte! -
3 sige
så at sige sozusagen;hvad skal det sige? was soll das heißen?;sig mig engang sag mir mal;det har ikke ngt. at sige es hat nichts zu sagen;det siger du ikke! was du nicht sagst!, wirklich?;det må jeg sige! das muss ich sagen!, alle Achtung!, sag bloß!;jeg skal sige fra min broder, at … mein Bruder lässt sagen, dass …;det siger sig selv das versteht sich von selbst;siger og skriver sage und schreibe;sige efter nachsagen, nachsprechen;sige fra protestieren; absagen;sige én imod jemandem widersprechen;sige op kündigen;sige til Bescheid sagen;det er der jo ikke ngt. at sige til dagegen kann man nichts einwenden; das ist doch begreiflich;det er lettere sagt end gjort das ist leichter gesagt als getan;han har ikke meget at skulle have sagt er hat nicht viel zu sagen;det kan du sagtens sige! du hast gut reden!;et sigende blik ein vielsagender Blick;her siges at have ligget et slot hier soll (angeblich) ein Schloss gewesen sein; → sagt -
4 besvær
besvær [be'svɛːˀʀ] <-et> Mühe f;efter meget besvær nach vielem Hin und Her; -
5 ville
uden at ville det ohne es zu wollen, ungewollt;hvad vil De mig? was wollen Sie von mir?;(hvad) enten han vil eller ej wohl oder übel, er mag wollen oder nicht;ske, hvad der vil komme, was da wolle;jeg tror, du vil! wo denkst du hin!; i wo!;det vil blive meget dyrt es wird sehr teuer werden;jeg ville ønske at han var her ich wollte, er wäre hier;det ville jeg gerne have set das hätte ich sehen mögen;jeg ville gøre det i dit sted ich würde es an deiner Stelle tun;han har ikke villet det er hat es nicht gewollt;han har ikke villet sige det er hat es nicht sagen wollen;ville af med ngt. etwas los sein wollen;ville hjem nach Hause wollen;ville med mitwollen;jeg ville lige til at gøre det ich wollte es gerade tun
См. также в других словарях:
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Assembler — er lavnivau programmeringssprog. I praksis er det bare en symbolsk måde at skrive maskinkode på, eventuelt kombineret med et simpelt makrosystem. Da sproget afhænger af maskinarkitekturen, taler man eksempelvist om x86 assembler, ppc assembler,… … Danske encyklopædi
Obrigkeit — 1. Böse Obrigkeit ist eine Dornenhecke um einen Grenat. 2. Böse Obrigkeit soll man zu Tod beten. – Pistor., 922. Diese Methode scheint nur, wie die Geschichte zeigt, sehr spät oder gar nicht zum Ziel zu führen; man hat sich daher wol zur… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Pasta — Pastaens historie går med sikkerhed 1000 år tilbage. Den første originale pastaopskrift stammer fra omkring det første årtusindeskift. Opskriften stammer fra bogen De arte Coquinaria per vermicelli e macaroni siciliani (kunsten at koge siciliansk … Danske encyklopædi
Narses — Narses, byzantinsk hærfører på kejser Justinian 1.s tid. Han var kastrat, lille og uanselig af ydre, men ualmindelig energisk. Efter først at have beklædt hofembeder fik han 538 en hær at føre i krigen mod østgoterne i Italien under Belisarius… … Danske encyklopædi
Appetit — 1. Appetit braucht nicht Torte zu suchen, ihm schmecken Eierkuchen. 2. Appetit ist die beste Brühe (Sauce). Frz.: Il n y a point de pareille sauce que l appétit. Lat.: Cibi condimentum est fames, potionis sitis. (Cicero.) 3. Appetit lehrt den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Pantænus — Pantænus, den ældste lærer, som nævnes ved den alexandrinske kateketskole, død rimeligvis kort efter 200. Om hans liv vides ikke meget. Han var oprindelig stoiker, men skal være blevet kristen med den platoniske eklekticisme som mellemled. Han… … Danske encyklopædi
Ofen — 1. Alle wie aus Einem Ofen. 2. Alte Oefen feget man schwerlich. – Henisch, 1037, 46; Petri, II, 10. Böhm.: V staré peci d ábel topí. (Čelakovský, 309.) Poln.: W starém piecu diabeł pali. (Čelakovský, 309.) 3. An grossen öfen ist sich gut zu… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog